fredag, december 18, 2009

Bildører og autohjælp.

Jeg havde en lettere frustrerende oplevelse i går, da jeg om morgenen skulle afsted.. Først havde jeg problemer med at få låst bilen op, da låsen var frossen fast og da det endelig lykkedes mig, (vel og mærke i pasagersiden), kravlede jeg ind over gearstangen for at tænde bilen.
Det var der ingen problemer med, da den heldigvis tænder fint, så jeg kravler over i pasagersiden og ud igen for at skrabe sne af bilen og i samme øjeblik som jeg lukker døren opdager jeg at bildøren har låst sig selv igen. (det viser sig at låse mekanismen havde frosset sig fast, så den låste sig selv med det samme igen).
Og der står jeg udenfor en tændt bil uden nøgler.

Heldigvis skulle jeg kun fryse udenfor i 35 min. før dansk autohjælp var der og kunne hjælpe mig ind i bilen igen.

Han fortalte mig i øvrigt at det altid var en god ide at rulle et vindue inden man stiger ud af en tændt bil. Så det råd er hermed givet videre.

Problemer med kommentarer

Har fået problemer med kommentar systemet Haloscan, da de har besluttet sig for at de vil have penge for deres service, hvilket for nogen kan være rimeligt nok, men vi satser på at finde ud af at genetablerer bloggers kommentar system på vores blog..
Så er vi fri for unødvendige udgifter på det område.

Update:
Så fik vi igen plads til at man kunne give en kommentar, men desværre forsvandt alle de gamle kommentarer, men det må vi overleve.

onsdag, december 16, 2009

Besøg fra Indien

Her i går fik jeg bekræftelse fra min gode ven Selva fra Indien om at han kommer til Danmark i Februar og jeg er allerede ret sikker på at jeg for lov til at se ham, da alt lader til at han kommer til at tale til en international Gudstjeneste her i Pandrup, hvis vi lykkes i at få det hele til at gå op.
Han kommer nemlig primært til at landet for at undervise de mange tamilske præster i danmark, men mon ikke der skulle blive lejlighed til at mødes.

Jeg glæder mig meget til at hilse på ham igen, da han er en af de personer hvor jeg altid føler mig udfordret og inspireret på nye områder, når jeg møder ham.

Så nu ser jeg bare frem til februar og glæder mig til besøget.

Ellers er jeg så små begyndt at forberede min første juleaftens gudstjeneste, hvilket på en eller anden måde er en særlig udfordring.
Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg altid plejer at være lidt spændt på hvordan præsten det pågældende år vil forsøge at fortælle det kendte budskab, så det samme gælder sikkert også mange andre.

Så nu må vi se hvordan det går..

mandag, december 14, 2009

flere billeder








Tiden for flytningen nærmer sig ligeså stille og vi kan begge mærke, at vi glæder os mere og mere. Vi har en del kasser der bare står og venter på at blive pakket ud fra Høje taastrup så det bliver et kært gensyn med glemte ting:-) Og ting vi ved findes, men bare ikke hvor de er.
Men først skal vi have julen overstået. Jeg har 4 arbejdsdage tilbage så står den på ferie for min del, da vi i næste uge ikke har så mange børn i institutionen. Det skal blive dejligt med ferie. Det trænger vi alle til..........

torsdag, november 26, 2009

Vores nye hjem



Dette er vores nye hjem fra 2010 og vi GLÆDER os så meget til at flytte ind.

mandag, november 16, 2009

Siden sidst

Siden sidste indlæg er der sket det fantastiske, at vi endelig har fået solgt vores lejlighed i Høje Taastrup. Det gik stærkt og den blev overdraget igår så det var det....Vi kigger nu på huse heroppe i Pandrup og håber på at finde noget spændende og gøre en god handel.
Jeg er blevet ansat som pædagog i en børnehave og er startet her i november måned. Det blev ikke til mere end 3 måneders arbejdsløshed, men til tider 3 lange måneder når rygterne var at hver pædagog stilling fik mellem 60 og 80 ansøgere. Så var det af og til svært at bevare optimismen med ansøgerne når de fleste steder ville have pædagoger med 3-4 års erfaring. Så gør 5 måneder jo ikke meget. Men heldigvis fandt jeg lige stedet der ikke hang sig i det. Det er dejligt endelig at starte og jeg er blevet taget godt imod. Vi er en del nyansatte og flere følger de næste par måneder så der er heldigvis ikke så meget " vi plejer....."
Ved at alle disse ting er faldet på plads med lejlighed og job føler vi at vi falder mere og mere til heroppe i Nordjylland.

lørdag, oktober 17, 2009

Underholdende leg

Her til morgen fandt Noah selv på en aldeles underholdende leg, med en ødelagt legokasse.
Ellers så er dagen i dag bare en dag hvor det vidunderlige vejr virkelig skal nydes..


Update:
I øvrigt må jeg bare sige at vi nyder livet her i det nordjydske og glæder os over, at tingene stille og roligt begynder at flaske sig.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at skulle prædike væsentligt oftere og oplever egentlig at jeg trives med det, samtidig oplever vi at folk er utroligt åbne og imødekommende overfor os, hvilket virkelig har gjort det utroligt nemt for os at falde til her, selvom vi ikke kendte en eneste herfra før vi flyttede herop.

torsdag, september 24, 2009

Videoklip fra i sommers

Her kommer lige et videoklip som vi ikke fik lagt ud i sommers med Noah, der er gået i skarp fodboldtræning.

mandag, september 07, 2009

Begrænsninger

I den sidste tid har Helle og jeg kun været på nettet, når min telefon var hjemme og kun en af gangen, hvilket i vores moderne verden er noget af en begrænsning, men begrænsninger er jo ikke kun en ulempe, så det har samtidig tvunget os til at tænke lidt over, hvad vi brugte tiden til, når vi var på nettet.

Ikke at jeg dermed vil påstå at vi er blevet meget klogere af det, men det har nok egentlig heller ikke skadet os.
Noget der dog har været nedprioriteret en del i den forgangne tid er bloggen her, men vi kan nok ikke kun give den begrænsede forbindelse skylden for det, men mon ikke vi får taget os sammen til at få lagt nogle nye billeder og videoklip ind, når vi igen snart får fast forbindelse. Det må vi jo nok indrømme at vi glæder os til.

onsdag, juli 08, 2009

Nyt hjem

Så har vi taget afsked med Sjælland og er nu ankommet til Nordjylland hvor vi forsøger at få overblik over kasserne og rodet disse dage .


Dagen idag har primært stået på udpakning af køkkenet og Noahs værelse. Ja, Noah er nu blevet opgraderet og har fået sit eget værelse.
Vi bor til leje i en 3 værelses lejlighed på 80 m3 med en lille terrasse og har samtidig også brugsret til en have. Noah synes det er FANTASTISK bare at kunne fise ud og ind af døren uden at vi absolut er nødt til at styrte efter ham for at sikre os hvor ham er. Han har samtidig også fået sig en flot ny blå 3 hjulet cykel han joller rundt på.
Nu skal vi bare til at vænne os til at bo i denne del af landet og lære området at kende.

lørdag, juni 20, 2009

Børnearbejde.

Når man nu skal have åbent hus i weekenden, så må alle i sving..
Vi må godt nok indrømme at vi ikke helt sikre på at vi overholder reglerne for børnearbejde, men vi håber at diverse rettighedsorganisationer, ser igennem figrene med dette.

søndag, maj 31, 2009

hurra hurra hurra

I dag, på denne solskinsdag, fylder barnet 2 år. Han er efterhånden blevet en stor dreng som kan sige hurra hurra til sig selv, når han synes, vi ikke har sagt det nok til ham.
Vi fejrede hans fødselsdag sidste weekend da vi lige var et smut i Jylland så familien kunne få lov til at være med til at fejre ham. Noah havde en super skøn dag og fik en masse gode gaver. Dog virkede det til at der var en rød tråd gennem størstedelen af gaverne, da de bestod af en legetøjstraktor, en stor vogn dertil, en gravko og en brandbil...




Noah nød at være på besøg hos mormor og morfar og var glad for den store have han kunne arbejde i...



Jeg har idag en måned tilbage af mit vikariat og så står den på ferie, pakning, bryllup og flytning....
Vi har endnu ikke fået solgt vores lejlighed, så vi sidder med nogle forskellige overvejelser om, hvordan vi skal takle dette.

søndag, maj 17, 2009

Nyt job.

Så er det officielt faldet på plads, at jeg skal være præst i Pandrup-Birkelse og i Brovst. Det betyder at vi i løbet af sommeren flytter fra det sjællandske til det nordjydske.
Og det fylder en med delte følelser, for der er ingen tvivl om, at vi virkelig har sat pris på tiden vi har haft herovre og det menigheds fællesskab vi har været(og stadig lidt endnu er)en del af. Så det bliver sikkert svært at sige farvel til alt det gode vi har haft herovre.
Samtidig glæder vi os helt enormt til at komme over til det jydske, tæt på vores familier, og til 2 nye spændende menigheds fællesskaber. Vi glæder os også til at få lidt mere plads end vi hidtil har haft i vores 2 værelses lejlighed, da det til tider kan være lidt trangt for tre personer, hvor det yngste medlem har mere energi end de to andre til sammen ;-)
Dette kommer til udtryk på de mest kreative måder. I dag fandt Noah Helles klip-klapppere og præsterede at placerer begge sine fødder i dem og vade frem og tilbage igennem stuen. Det er bare helt vidunderligt, at han får så mange sjove ideer, så har vi også lidt at grine af.

søndag, maj 10, 2009

Besøg..

Vi havde i dag besøg af en masse af de unge fra kirken, da vi havde besluttet, at lokke dem herud med en gang vafler. Og vafler det var der. Helle havde lavet en ordentlig portion og de var rigtig gode. Uhhmm sådan noget er nu bare rigtig lækkert en gang i mellem.
Noah elsker at blærer sig overfor de unge og heldigvis er kærligheden gensidig, dog er der ingen tvivl om at mor er det store hit, når der er fremmede i huset.

Det var så mig der skulle tale til gudstjenesten i dag og noget af det ordgejl jeg kom til at fyre af var, at "vi mænd skulle bevare vores hustruer uden plet og rynke". Jeg må indrømme at ikke lige først havde gennemskuet hvor meget det kunne misforstås og måtte straks konstaterer, at vi mænd fra nu af er nødt til at være hyppige kunder i Matas.

torsdag, maj 07, 2009

Mæglerskifte.

I disse tider hvor der ikke er helt vildt optur i boligmarkedet, er vi nogle af de mange mennesker der forsøger at sælge vores ejerlejlighed.

Og selvom vi bestemt ikke hører til den kategori der har mistet modet, har vi alligevel været i gang med at gøre os vores overvejelser omkring, hvem vi bruger som mægler og hvad mægleren må koste.
For selvfølgelig skal mæglerne have lov til, at have en forretning kørende, men det gode "jydegen" har tvunget mig til at finde et sted, hvor der er lidt forhandlingvillighed på salæret. Og det var heldigvis ikke helt håbløst at finde, så derfor skiftede vi for en uges tid siden mægler, da vores tidligere aftale var udløbet.
Ikke et ondt ord om dem vi havde tidligere, men kan man spare 35000, så gør man da det, hvis man vel og mærke tror på, at det også vil kunne give et godt resultat.

Ingen nævnt ingen hængt ud.. Da jeg tror at de alle forsøger at gøre et godt stykke arbejde.

lørdag, marts 21, 2009

Weekend = Hvile

Dagen i dag står stort set kun på ren afslapning, hvilket også er tiltrængt efter en ret hård uge med mange møder om aftenen for os begge, så dagen i dag er et tiltrængt pust.
Siden sidste er jeg nu blevet ansat på fuld tid i City Kirken, hvilket jeg oplever som en spændende udfordring, da jeg på denne måde får lov til at prøve kræfter med det at tage hovedansvaret for kirken.
Den sidste uges tid har vi ventet spændt på om det var i denne uge, at Noah skulle gå hen og få skoldkopper, da der igennem længere tid har været en del i hans institution der har været ramt, men det ser ud til at vi klare frisag indtil videre.

søndag, marts 01, 2009

Et godt bryllup

Helle og jeg havde den glæde, at være med til et helt vidunderligt bryllup mellem to af vores venner. Det var helt igennem en skøn oplevelse at være vidne til at de gav hinanden deres ja.
Vi glæder os meget på deres vegne.
Ud over at det vare en alletiders fest, var vi også så priviligerede, at få Noah passet af Mormor, så der var dejlig god tid til at nyde festen uden at skulle spekulere på om knægten nu også sov godt.

tirsdag, februar 10, 2009

Drengen igen igen.

Så er det tid til endnu et indlæg her på bloggen og også denne gang bliver det primære fokus vores vidunderlige søn, der nu er begyndt at blærer sig for vildt med hvor dygtig han er til at hoppe.

Ellers går det stille og roligt, jeg sidder og forbereder mig på prædiken til søndag, hvor jeg skal tale ud fra noget i Efeserbrevet kap 2 og hvor overskriften skal skal hedde noget i stil med: Kristus, indgangen til Guds familie. Og allerede nu overlever jeg at det begynder at hænge godt sammen, så det skal nok blive godt.
Helle blev færdig som pædagog for to uger siden og er allerede begyndt på sit nye arbejde og er blevet rigtig glad for det.