torsdag, september 24, 2009

Videoklip fra i sommers

Her kommer lige et videoklip som vi ikke fik lagt ud i sommers med Noah, der er gået i skarp fodboldtræning.

mandag, september 07, 2009

Begrænsninger

I den sidste tid har Helle og jeg kun været på nettet, når min telefon var hjemme og kun en af gangen, hvilket i vores moderne verden er noget af en begrænsning, men begrænsninger er jo ikke kun en ulempe, så det har samtidig tvunget os til at tænke lidt over, hvad vi brugte tiden til, når vi var på nettet.

Ikke at jeg dermed vil påstå at vi er blevet meget klogere af det, men det har nok egentlig heller ikke skadet os.
Noget der dog har været nedprioriteret en del i den forgangne tid er bloggen her, men vi kan nok ikke kun give den begrænsede forbindelse skylden for det, men mon ikke vi får taget os sammen til at få lagt nogle nye billeder og videoklip ind, når vi igen snart får fast forbindelse. Det må vi jo nok indrømme at vi glæder os til.