mandag, maj 28, 2007

Kunsten at nå ufatteligt lidt

.... ja nærmest ingenting.
Jeg tror at jeg idag slog rekorden i at lave ingenting.
I morgens da jeg stod op- ja, nogle vil måske mene, at når man står op kl 10.20 kan man ikke kalde det morgen mere- tænkte jeg, at jeg skulle nå forskellige ting i løbet af dagen såsom; overtale manden til at gå med i Rema, gøre en taske klar til når man nu pludselig skal afsted, male de lister i stuen der lige mangler det sidste og så få ryddet lidt op i bunden af vores store skab.....
Men hvad nåede hun? Tja det kan vist betegnes som de 2 R´er. Rema og filmen "Rembrandt"
Fantastisk at det er muligt at nå så lidt i løbet af en hel dag.
Men hvad man ikke når i dag tja det når man nok i morgen eller dagen efter eller dagen efter.....

onsdag, maj 23, 2007

Skovtur

Selvom det snart er tid, så var vi ganske enkelt nødt til at komme ud og nyde det dejlige vejr i dag, så Helle og jeg pakkede et tæppe og lidt vand og kravlede omend lidt besværede op på vores respektive jernheste og cyklede en meget overkommelig tur ud til en af de nærliggende søer for, at nyde det gode vejr.
Dejligt det var det helt bestemt, men da jeg ikke er så god til at sidde stille alt for længe af gangen var jeg nødt til, (at gå i barndommen og udforske området) at gå en tur rundt om søen.
Desværre var turen ikke nok til at sætte fødslen i gangselvom jeg har forsøgt at overtale den lille til at komme ud. (Han/Hun har åbenbart ikke lært at høre efter sin far endnu, hvilket bestemt er meget skuffende).

tirsdag, maj 15, 2007

Tiden nærmer sig.

Ja man kan vel lige så godt sige det som det er. nu er Helle og andersdrengen her virkelig begyndt at glæde sig, at den lille kommer til verden, men da Helle først har termin den 28/5, så er der stor sandsynlighed for, at vi må være tålmodige en del dage endnu.

I søndags havde vi en noget anderledes gudstjeneste i vores kirke, hvor det primært var de unge, der stod for gudstjenesten.. Det førte bl.a. til et meget underholdende dramastykke, hvor to af dem var til casting til en rolle her i livet.
Jeg lokkede Simon Bækgaard til at optage noget af det på video, så her er et klip, hvor filip forsøger at spille rollen som kreativ bibelfortæller. hvis man kigger efter kan man også se Helles store mave ;-)