torsdag, august 23, 2007

løbetur

Og i dag skete det så endelig....
Jeg var ude på min første løbetur siden fødslen, ja det vil sige den første løbetur i 5 1/2 måned og uh hvor var det dejligt... men uh hvor var det hårdt. Benene havde det fint da jeg kom hjem, men som timerne går, bliver de tungere og tungere og jeg frygter for morgendagen....
Tirsdag aften havde vi møde i menighedsledelsen og Anders var hjemme så han fik lov til at passe Noah mens jeg var afsted. Det var helt rart at have et par timer uden gråd, gylp og fyldte bleer.
Det var et rigtig godt møde, hvor der blev snakket om masser af ting og som altid, fløj tiden afsted.

søndag, august 19, 2007

Familiebesøg

I denne weekend er vi i Sem på familiebesøg, hvor der har været lejlighed til, at se hele familien på Helles side, da Bedste og Claus valgte at holde en fælles fødselsdagsfest nede hos Bedste. Til denne anledning havde Claus besluttet sig for at ville stå for madlavningen selv og dette var bestemt ikke nogen dårlig oplevelse.
Som man kunne finde på at sige i Jylland: "Det er ikke så ringe endda, det kunne have vært møj værre".
Det er nu i det hele taget dejligt at være på familiebesøg og det er ikke kun fordi man om morgenen, kan aflevere vores dejlige dreng til bedste forældrene og selv gå op og tage en time ekstra, selvom det nu heller ikke er at foragte..

mandag, august 13, 2007

Efterårets farver... nu også om sommeren

Vi har haft en hel del problemer med Noahs mave og han har nu en længere periode haft mavesmerter hvorefter han har skidt grønt.
Som vi havde forstået det, så skyldtes det et eller andet jeg havde spist som han så reagerede på. Og jeg kan love jer at listen blev lang med ting vi mistænkeliggjorde. Og da colaen pludselig kom på listen af ting jeg skulle passe på så blev det næsten for meget. Meget er jeg villig til at undgå, ja selv jordbær har jeg opgivet, men cola.....
Heldigvis kom vores sundhedsplejeske os til undsætning idag. Og hun kunne heldigvis fortælle os at den grønne farve ikke nødvendigvis skylder det jeg har spist. Børns tarme er på dette tidspunkt stadig umodne ( jeg troede kun det var mennesker der kunne være umodne????) og derfor er barnets afføring "normalt" selvom de er i alle efterårets farver.
Mavesmerterne skyldes højest sandsynligt at han har spist mere end har godt af... Derfor er han også en super sund klippert på 6 kg nu.

tirsdag, august 07, 2007

Brormand Claus

Hvem kan?
Brormand Claus kan...
Manden har deltaget i Tall ship race og han klarede sig nu ganske godt..
Her er et billede af ham. (yderst til højre..)

Vi kan for øvrigt tilføje at de vandt i deres klasse..