Her til morgen fandt Noah selv på en aldeles underholdende leg, med en ødelagt legokasse.
Ellers så er dagen i dag bare en dag hvor det vidunderlige vejr virkelig skal nydes..
Update:
I øvrigt må jeg bare sige at vi nyder livet her i det nordjydske og glæder os over, at tingene stille og roligt begynder at flaske sig.
Jeg har efterhånden vænnet mig til at skulle prædike væsentligt oftere og oplever egentlig at jeg trives med det, samtidig oplever vi at folk er utroligt åbne og imødekommende overfor os, hvilket virkelig har gjort det utroligt nemt for os at falde til her, selvom vi ikke kendte en eneste herfra før vi flyttede herop.
lørdag, oktober 17, 2009
Underholdende leg
Indsendt af Hyldgaard kl. 14:06 |
torsdag, september 24, 2009
Videoklip fra i sommers
Her kommer lige et videoklip som vi ikke fik lagt ud i sommers med Noah, der er gået i skarp fodboldtræning.
Indsendt af Hyldgaard kl. 09:06 |
Etiketter: Fodboldtræning
mandag, september 07, 2009
Begrænsninger
I den sidste tid har Helle og jeg kun været på nettet, når min telefon var hjemme og kun en af gangen, hvilket i vores moderne verden er noget af en begrænsning, men begrænsninger er jo ikke kun en ulempe, så det har samtidig tvunget os til at tænke lidt over, hvad vi brugte tiden til, når vi var på nettet.
Ikke at jeg dermed vil påstå at vi er blevet meget klogere af det, men det har nok egentlig heller ikke skadet os.
Noget der dog har været nedprioriteret en del i den forgangne tid er bloggen her, men vi kan nok ikke kun give den begrænsede forbindelse skylden for det, men mon ikke vi får taget os sammen til at få lagt nogle nye billeder og videoklip ind, når vi igen snart får fast forbindelse. Det må vi jo nok indrømme at vi glæder os til.
Indsendt af Hyldgaard kl. 12:06 |
Etiketter: begrænsninger
onsdag, juli 08, 2009
Nyt hjem
Så har vi taget afsked med Sjælland og er nu ankommet til Nordjylland hvor vi forsøger at få overblik over kasserne og rodet disse dage .
Dagen idag har primært stået på udpakning af køkkenet og Noahs værelse. Ja, Noah er nu blevet opgraderet og har fået sit eget værelse.
Vi bor til leje i en 3 værelses lejlighed på 80 m3 med en lille terrasse og har samtidig også brugsret til en have. Noah synes det er FANTASTISK bare at kunne fise ud og ind af døren uden at vi absolut er nødt til at styrte efter ham for at sikre os hvor ham er. Han har samtidig også fået sig en flot ny blå 3 hjulet cykel han joller rundt på.
Nu skal vi bare til at vænne os til at bo i denne del af landet og lære området at kende.
Indsendt af Hyldgaard kl. 20:20 |
lørdag, juni 20, 2009
Børnearbejde.
Når man nu skal have åbent hus i weekenden, så må alle i sving..
Vi må godt nok indrømme at vi ikke helt sikre på at vi overholder reglerne for børnearbejde, men vi håber at diverse rettighedsorganisationer, ser igennem figrene med dette.
Indsendt af Hyldgaard kl. 17:16 |
Etiketter: børnearbejde, støvsuger
søndag, maj 31, 2009
hurra hurra hurra
I dag, på denne solskinsdag, fylder barnet 2 år. Han er efterhånden blevet en stor dreng som kan sige hurra hurra til sig selv, når han synes, vi ikke har sagt det nok til ham.
Vi fejrede hans fødselsdag sidste weekend da vi lige var et smut i Jylland så familien kunne få lov til at være med til at fejre ham. Noah havde en super skøn dag og fik en masse gode gaver. Dog virkede det til at der var en rød tråd gennem størstedelen af gaverne, da de bestod af en legetøjstraktor, en stor vogn dertil, en gravko og en brandbil...

Noah nød at være på besøg hos mormor og morfar og var glad for den store have han kunne arbejde i...
Jeg har idag en måned tilbage af mit vikariat og så står den på ferie, pakning, bryllup og flytning....
Vi har endnu ikke fået solgt vores lejlighed, så vi sidder med nogle forskellige overvejelser om, hvordan vi skal takle dette.
Indsendt af Hyldgaard kl. 20:44 |
søndag, maj 17, 2009
Nyt job.
Så er det officielt faldet på plads, at jeg skal være præst i Pandrup-Birkelse og i Brovst. Det betyder at vi i løbet af sommeren flytter fra det sjællandske til det nordjydske.
Og det fylder en med delte følelser, for der er ingen tvivl om, at vi virkelig har sat pris på tiden vi har haft herovre og det menigheds fællesskab vi har været(og stadig lidt endnu er)en del af. Så det bliver sikkert svært at sige farvel til alt det gode vi har haft herovre.
Samtidig glæder vi os helt enormt til at komme over til det jydske, tæt på vores familier, og til 2 nye spændende menigheds fællesskaber. Vi glæder os også til at få lidt mere plads end vi hidtil har haft i vores 2 værelses lejlighed, da det til tider kan være lidt trangt for tre personer, hvor det yngste medlem har mere energi end de to andre til sammen ;-)
Dette kommer til udtryk på de mest kreative måder. I dag fandt Noah Helles klip-klapppere og præsterede at placerer begge sine fødder i dem og vade frem og tilbage igennem stuen. Det er bare helt vidunderligt, at han får så mange sjove ideer, så har vi også lidt at grine af.
Indsendt af Hyldgaard kl. 19:07 |
søndag, maj 10, 2009
Besøg..
Vi havde i dag besøg af en masse af de unge fra kirken, da vi havde besluttet, at lokke dem herud med en gang vafler. Og vafler det var der. Helle havde lavet en ordentlig portion og de var rigtig gode. Uhhmm sådan noget er nu bare rigtig lækkert en gang i mellem.
Noah elsker at blærer sig overfor de unge og heldigvis er kærligheden gensidig, dog er der ingen tvivl om at mor er det store hit, når der er fremmede i huset.
Det var så mig der skulle tale til gudstjenesten i dag og noget af det ordgejl jeg kom til at fyre af var, at "vi mænd skulle bevare vores hustruer uden plet og rynke". Jeg må indrømme at ikke lige først havde gennemskuet hvor meget det kunne misforstås og måtte straks konstaterer, at vi mænd fra nu af er nødt til at være hyppige kunder i Matas.
Indsendt af Hyldgaard kl. 21:18 |
torsdag, maj 07, 2009
Mæglerskifte.
I disse tider hvor der ikke er helt vildt optur i boligmarkedet, er vi nogle af de mange mennesker der forsøger at sælge vores ejerlejlighed.
Og selvom vi bestemt ikke hører til den kategori der har mistet modet, har vi alligevel været i gang med at gøre os vores overvejelser omkring, hvem vi bruger som mægler og hvad mægleren må koste.
For selvfølgelig skal mæglerne have lov til, at have en forretning kørende, men det gode "jydegen" har tvunget mig til at finde et sted, hvor der er lidt forhandlingvillighed på salæret. Og det var heldigvis ikke helt håbløst at finde, så derfor skiftede vi for en uges tid siden mægler, da vores tidligere aftale var udløbet.
Ikke et ondt ord om dem vi havde tidligere, men kan man spare 35000, så gør man da det, hvis man vel og mærke tror på, at det også vil kunne give et godt resultat.
Ingen nævnt ingen hængt ud.. Da jeg tror at de alle forsøger at gøre et godt stykke arbejde.
Indsendt af Hyldgaard kl. 10:15 |
Etiketter: Ejendomsmægler
lørdag, marts 21, 2009
Weekend = Hvile
Dagen i dag står stort set kun på ren afslapning, hvilket også er tiltrængt efter en ret hård uge med mange møder om aftenen for os begge, så dagen i dag er et tiltrængt pust.
Siden sidste er jeg nu blevet ansat på fuld tid i City Kirken, hvilket jeg oplever som en spændende udfordring, da jeg på denne måde får lov til at prøve kræfter med det at tage hovedansvaret for kirken.
Den sidste uges tid har vi ventet spændt på om det var i denne uge, at Noah skulle gå hen og få skoldkopper, da der igennem længere tid har været en del i hans institution der har været ramt, men det ser ud til at vi klare frisag indtil videre.
Indsendt af Hyldgaard kl. 14:34 |
søndag, marts 01, 2009
Et godt bryllup
Helle og jeg havde den glæde, at være med til et helt vidunderligt bryllup mellem to af vores venner. Det var helt igennem en skøn oplevelse at være vidne til at de gav hinanden deres ja.
Vi glæder os meget på deres vegne.
Ud over at det vare en alletiders fest, var vi også så priviligerede, at få Noah passet af Mormor, så der var dejlig god tid til at nyde festen uden at skulle spekulere på om knægten nu også sov godt.
Indsendt af Hyldgaard kl. 20:01 |
tirsdag, februar 10, 2009
Drengen igen igen.
Så er det tid til endnu et indlæg her på bloggen og også denne gang bliver det primære fokus vores vidunderlige søn, der nu er begyndt at blærer sig for vildt med hvor dygtig han er til at hoppe.
Ellers går det stille og roligt, jeg sidder og forbereder mig på prædiken til søndag, hvor jeg skal tale ud fra noget i Efeserbrevet kap 2 og hvor overskriften skal skal hedde noget i stil med: Kristus, indgangen til Guds familie. Og allerede nu overlever jeg at det begynder at hænge godt sammen, så det skal nok blive godt.
Helle blev færdig som pædagog for to uger siden og er allerede begyndt på sit nye arbejde og er blevet rigtig glad for det.
Indsendt af Hyldgaard kl. 10:25 |
Etiketter: Noah Hopper
lørdag, december 27, 2008
Glædelig jul
Bedre sent end aldrig vil vi herfra ønske en rigtig glædelig jul til alle og takke for dette år.
Vi har haft en rigtig god jul og fået en masse gode gaver. Noah har fået en masse legetøj, det ene med mere lyd end det andet.
Men han har måske stadig en mulighed for at blive noget ved musikken.
Jeg bruger noget tid hver dag på at skrive min opgave færdig og få den gennemlæst for rettelser. Det skal blive skønt når den er afleveret.
Men vi har det alle tre fantastisk. Vi nyder at have ferie og bruge noget sammen og sammen med vores familier.
Indsendt af Hyldgaard kl. 13:51 |
fredag, december 05, 2008
Bachelor opgaven
Det kniber lidt med julestemningen for min del i år. Jeg sidder og skriver på min sidste eksamens opgave inden jeg er færdig i slutningen af Januar. Vi, det vil sige min makker og jeg, har besluttet, at selvom opgaven ikke skal afleveres før den 7 Januar, så vil vi gerne være færdig med den før jul, således at det kun er rettelser og de sidste småting vi sidder tilbage med, efter jul. Det har dog lagt lidt af et pres på os, og efter sidste eksamen hvor vi begge høstede et 12 tal er ambitions niveauet nok også steget en lille smule. Men lige nu er det bare opgaven det handler om.
Men midt i den her stress er der også lyspunkter. Jeg har fået tilbudt et job fra Februar måned, i min gamle praktik institution. En pædagog skal have orlov, så de tilbød mig den stilling. Fantastisk at man ikke engang skal ud og søge job. Sommetider er det bare skønt når ting glider så perfekt...Og julestemningen skal nok dukke op.
Helle
Indsendt af Hyldgaard kl. 20:22 |