lørdag, december 29, 2007

Baghjul

Så er vi landet på øen igen, efter en dejlig ferie hos forældre og svigerforældre. I år blev det på det nærmeste til to juleaftner. Den 24 på Oxholm og den 25 på Semvej.
Helles mor skulle nemlig arbejde den 24 december, så de var helt klar på at holde juleaften den 25. På den måde endte vi med at få gaver to dage i træk, så vi føler os helt "begavede".
Noah laver en smule mere larm i dag end han plejer, da han de sidste dage har været vandt til at gå fra den ene arm til den anden og da han var ganske godt tilfreds med den luksus, har ikke lyst til at sidde og lege selv på gulvet. (Man forstår ham vist egenlig ganske godt).
Desuden har jeg lagt mærke til, at det er blevet mere anvendt at sige glædelig baghjul, hvilket for bare et år siden ville blive betragtet, som en aldeles plat kommentar. (Det kan selvfølgelig også være et udtryk for dårlig humor i de kredse jeg færdes i).

fredag, december 21, 2007

Nu er det lige ved at være...

Nu er det lige ved at være.... De sidste gaver er købt og pakket ind, julekortene tja det blev desværre meget meget få der blev sendt i år og selv en jule musiks-nyder ( hmm er det mon egentligt et ord????) er ved at være rigtig træt af de samme sange igen og igen.

December månder har for vores del været en måned hvor vi begge har haft en del at se til... Det har været super hyggeligt men tiden er ligesom bare forsvundet ret hurtigt.
Sidste søndag havde vi de unge ude til risengrøds hygge i vores lille hjem med efterfølgende Matador (spillet) og Settlers.

I onsdags var jeg på forbesøg i den institution jeg skal i praktik i fra 1. Februar. Jeg skal være i et dagtilbud for psykisk udviklingshæmmede børn i alderen 3- 7 år.
Det virkede som et rigtig godt sted, et stort hus med masser af mennesker og liv, men en lille hyggelig basis gruppe jeg kommer til at være tilknyttet i. Her skal jeg så have mig daglige gang frem til den 31. Juli. Et lille plus er samtidig at det er en lønnet praktik. ( jeg ved godt at det i bund og grund er en dårlig ide med de lønnede praktikker, men en indkomst på alt over SU størrelse varmer jo altid en lille smule)
Men det betyder jo også at barselstiden snart er ved at være slut og den virkelige verden kalder igen..
Vi har endnu ikke fået en institutionsplads til Noah så hvem ved, måske ender Anders som hjemmegående husfar:-) Et spændende billede.

En lille status herfra os lige nu. Nu glæder vi os bare til den skønne mad der venter os om et par dage, gaverne, træet og hyggen. Glædelig jul herfra.



lørdag, december 01, 2007

Kunsten at holde styr på knægten

I løbet af de sidste par dage er der sket det forunderlige, at knægten pludselig ligger på ryggen, selvom man kort forinden havde lagt ham på maven. De første mange gange så vi ikke når det skete og når vi så stod og ventede på at han skulle gøre det igen, skete det ikke, for det var da meget sjovere at kigge på os ned at vende sig.
Men i går aftes så Helle så endelig Noah vende sig helt selv, så ethvert forsøg på at give diverse havenisser skylden er hermed droppet. ;-)

For Helles og mit vedkommende er vi tydeligvis stadig inde i den dårlige vane med at gemme slik for hinanden. Eller det vil sige Helle behøver ikke at gemme det, for jeg overser alligevel tingene, selvom de ligger frit for. Det er vist noget med at se skoven for bare træer.

Helle har i dag haft en virkelig tiltrængt pause fra Noahpasning med shopping i City2 sammen med Nina. Og det lader til at de havde det rigtig hyggeligt.