torsdag, marts 20, 2008

Overskud

Ovenpå en hård periode med en del sygdom, specielt for Helles vedkommende, satser vi nu på at vi er ved at være ovenpå. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi begge har mere energi igen end vi har haft det sidste lange stykke tid. Det er utroligt hvor meget, kvalme, forkølelse og andre sygdomstegn kan lamme en.
Midt i alt dette, fylder det mig med en særlig glæde, at vores søn Noah er sluppet stort set helskindet igennem det hele. Efter at jeg er blevet far er der i hvert fald ingen tvivl om, at drengens helbred er røget højt op på rangstigen over vigtige ting her i livet. (Så nu håber jeg bare at det holder ved, da han er begyndt at være lidt forkølet).
Ellers nyder vi det gode vejr i dag, så længe det varer. Der er jo ikke rigtig noget der tyder på at det fortsætter, så derfor er det med at nyde det.