Og i dag skete det så endelig....
Jeg var ude på min første løbetur siden fødslen, ja det vil sige den første løbetur i 5 1/2 måned og uh hvor var det dejligt... men uh hvor var det hårdt. Benene havde det fint da jeg kom hjem, men som timerne går, bliver de tungere og tungere og jeg frygter for morgendagen....
Tirsdag aften havde vi møde i menighedsledelsen og Anders var hjemme så han fik lov til at passe Noah mens jeg var afsted. Det var helt rart at have et par timer uden gråd, gylp og fyldte bleer.
Det var et rigtig godt møde, hvor der blev snakket om masser af ting og som altid, fløj tiden afsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar