søndag, maj 10, 2009

Besøg..

Vi havde i dag besøg af en masse af de unge fra kirken, da vi havde besluttet, at lokke dem herud med en gang vafler. Og vafler det var der. Helle havde lavet en ordentlig portion og de var rigtig gode. Uhhmm sådan noget er nu bare rigtig lækkert en gang i mellem.
Noah elsker at blærer sig overfor de unge og heldigvis er kærligheden gensidig, dog er der ingen tvivl om at mor er det store hit, når der er fremmede i huset.

Det var så mig der skulle tale til gudstjenesten i dag og noget af det ordgejl jeg kom til at fyre af var, at "vi mænd skulle bevare vores hustruer uden plet og rynke". Jeg må indrømme at ikke lige først havde gennemskuet hvor meget det kunne misforstås og måtte straks konstaterer, at vi mænd fra nu af er nødt til at være hyppige kunder i Matas.

Ingen kommentarer: