fredag, december 18, 2009

Bildører og autohjælp.

Jeg havde en lettere frustrerende oplevelse i går, da jeg om morgenen skulle afsted.. Først havde jeg problemer med at få låst bilen op, da låsen var frossen fast og da det endelig lykkedes mig, (vel og mærke i pasagersiden), kravlede jeg ind over gearstangen for at tænde bilen.
Det var der ingen problemer med, da den heldigvis tænder fint, så jeg kravler over i pasagersiden og ud igen for at skrabe sne af bilen og i samme øjeblik som jeg lukker døren opdager jeg at bildøren har låst sig selv igen. (det viser sig at låse mekanismen havde frosset sig fast, så den låste sig selv med det samme igen).
Og der står jeg udenfor en tændt bil uden nøgler.

Heldigvis skulle jeg kun fryse udenfor i 35 min. før dansk autohjælp var der og kunne hjælpe mig ind i bilen igen.

Han fortalte mig i øvrigt at det altid var en god ide at rulle et vindue inden man stiger ud af en tændt bil. Så det råd er hermed givet videre.

Ingen kommentarer: