For tiden er vi en af mange familier der er ramt af strejke, da Noahs institution kun kan passe ca. 1/4 af børnene. I sidste uge var vi de heldige, men nu kan vi se frem til flere uger, hvor det ikke er tilfældet, med mindre der kommer en løsning. (Gid de dog kunne mødes ved forhandlingsbordet igen snart).
Vi må bare erkende at hvis vi vil have et samfund, hvor begge forældre skal kunne gå på arbejde, så er vi dybt afhængige af, at den sociale side af samfundet fungerer. For tiden må vi accepterer, at der altid er en af os der ikke kan møde på arbejde, da vi ikke har mulighed for anden form for pasning. (stort set al familie bor i Jylland).
Det skal dog samtidig siges at det er vidunderligt, at have en masse god tid med sin søn, men jeg ville nok bare hellere selv have kunnet vælge hvornår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar