Atter engang må vi jo nok erkende at det er ved at være et stykke tid siden sidste indlæg her på siden. Det er ikke fordi, der ikke sker noget her i den lille familie. Tiden flyver bare afsted og den ene dag tager den anden.
Forrige weekend var vi på lejr med menigheden og det var en skøn weekend, omend vi stadig var lidt plagede af sygdom. I år havde vi Dave Richards og hans kone Chris (og chokolade fabrikken) med, som talte på de fleste samlinger. Et dejligt par vi nød at have i blandt os.

Jeg er fortsat i praktik og udfordres heldigvis dagligt. I fredags havde vi personale dag med et kreativ indspark. En underviser fra værkstedsfag på mit Seminarium kom ud og underviste os i forskellige teknikker indenfor blandt andet tegning. Mange vil sikkert tænke at det er fuldstændig vanvittigt at lukke institutionen en hel dag for at pædagogerne kan sidde og tegne, mens forældrene selv må finde alternative pasningsmuligheder. Og ja, måske er det rigtigt, men udover de nye lærte teknikker var dette også en dag hvor samarbejdet på kryds og tværs af de forskellige stuer blev styrket og kendskabet til hinanden blev dybere. For et bedre arbejdsmiljø og en god stemning var denne dag vigtig.

Noah vokser og trives. Han kan nu kravle og ve oh ve, han er alle steder nu, og vores hjem er tydligvis ikke helt børnesikkert. Han er alle steder men heldigvis er han ikke helt lydløs så vi kan nemt finde ham.
Han vil ny rigtig gerne kysse folk, og i særdeleshed sin mor, men somme tider bliver det også med tænderne og med 4 tænder i munden er det ikke en særlig rar oplevelse. Jeg gruer for den dag han laver en Mike Tyson





Og endelig lykekdes det næsten