onsdag, september 12, 2007

Klip en tå eller hug en hæl.

Tjaa hvad kan jeg sige. Helle valgte tåen, men heldigvis blev den ikke helt klippet af, da det kun handlede om noget af neglen. Hun har igennem længere tid døjet med nedgruet negl, så nu var der endelig mulighed for at gøre noget ved det, så hun har siden i mandags skulle holde benet i ro for at såret kan hele ordentligt og selvom det bestemt ikke har været helt nemt for hende har hun efter min mening klaret det ganske godt, så nu håber vi bare at alt er som det skal være, når bandagen skal tages af i morgen.
For mig har det til gengæld betydet lidt ekstra aktivitet, da Noah jo stadig skal passes, men det er nu gået ganske fint.

I går startede vi så kristendomsklassen op, hvor det er endt med at der i alt er 7 elever, som jeg får lov til, at stille en masse krav til. Vi havde en rigtig god start og de virkede alle motiverede, hvilket bestemt gør det hele meget sjovere for mig.
Mens jeg var afsted, var Debbie fra kirken så flik at komme forbi og hjælpe Helle med at tage sig af Noah og de havde det vist alle ganske hyggeligt.

I dag står den bare på afslapning, bagte kartofler, bøffer og Pebersovs og måske en enkelt dvd film i aften, så det er bare dejligt.

Ingen kommentarer: