lørdag, februar 03, 2007

Midt om natten

Okay jeg indrømmer...der er nok en lille Kim Larsen lytter gemt i mig. Og jeg må nok også indrømme, at jeg vil kunne synge med på næsten alle sangene af lidt ældre dato. Derfor klappede jeg da også, lidt skjult, i mine hænder da jeg fandt ud af, at folketeateret satte "midt om natten" op som musical.
Så yndlingsmanden og jeg var inde og se den i dag og vi var begge imponeret.
Større blev glæden da undertegnede fik rygtet bekræftet, at Bjørn Fræsted også er med i stykket.(Han er forsanger i et københavnsk band) Tænk sig, Kim Larsen sange, sunget hovedsageligt af Bjørn Fræsted. Det er lige til at blive glad over....
Udfra aktiviteten i maven tror jeg, at også blyp var meget imponeret.

Indtil videre nyder jeg at være på barsel og jeg er hverken begyndt at sylte eller strikke endnu. Men jeg har selvfølgelig også været godt beskæftiget i denne uge.
Mine forældre havde besluttet, lige at bruge et par af deres feriedage herovre i København hos os. Så vi var både i botanisk have og planetariet og en tur i det lokale center, City 2. Det var super hyggeligt at have besøg af dem og dejligt at vi for en gangs skyld ikke havde en lang liste med ting der skulle laves eller flyttes.

Ingen kommentarer: