torsdag, november 23, 2006

opgave status

Ja jeg indrømmer det. Nu er jeg træt og ikke bare lidt træt. Nej jeg er ved at være rigtig træt. Træt af at skrive opgave og træt af at kigge på den.
Men så er det jo temmelig heldigt at den skal afleveres på søndag. Ja pædagoger er nu blevet så tekniske at den skal afleveres elektronisk, så derfor på en søndag...
Dagen i dag har været store rette dag. Vi har siddet hver for sig og gennemlæst den og kommet med forslag til rettelser og så får den ellers bare den store omgang fin pudsning i morgen.
Heldigvis kunne jeg holde en dejlig pause midt i det hele, da vi fik besøg fra Ålborg. Min søster, hendes mand og hende den lille Marie invaderede vores lille, stille og tydeligvis ikke børnevenlige hjem et par timer. Det var nu rigtig hyggeligt at se dem alle tre igen.

torsdag, november 16, 2006

Jeg blev glad et lille øjeblik....

På min daglig tur til studiet på Frederiksberg havde jeg lige tid til at læse avisen Metro igår. Og stor var min glæde da jeg læste at sociale demokraterne ville have 3000 flere pædagoger ud i landets institutioner. Jeg kunne næsten ikke få armene ned igen, fordi havde alle protesterne i efteråret så måske ikke virket alligevel?
Nej ned kom armene da jeg læste videre. For det de så også ønsker, er at man samtidig skal lave en handleplan for hver enkelte barn. Ja,så kom vi da lige vidt.
At skrive handleplan på hver enkelte barn... ja det sikre da, at de ekstra hænder man får, forsvinder lige så hurtigt ind bag en computer.

søndag, november 12, 2006

Besøg

Weekenden har bestået at to dejlige besøg. Lørdag havde vi besøg af en del venner + nogle unge fra kirken til en "Risengrødshyggeaften". Det blev virkelig hyggeligt og der blev spist en masse risengrød. Vi brugte i alt 13½ liter mælk og det blev spist næsten alt sammen. Desuden satte vi ny rekord i hvor mange der kunne sidde i vores udestue, da vi denne gang nåede op på 17 mennesker på en gang..
I dag fik vi så besøg af Helle lillebror, da han lige havde tid til at kigge forbi. Det var super dejligt, at hilse på ham igen inden han skulle videre.
Desuden har dagen i dag stået på indsamling for "Dansk Flygtningenhjælp", hvilket var lidt en kold fornøjelse, men heldigvis nåede vi at blive færdige lige inden det begyndte at regne.
Alt i alt kan man vist godt sige, at der er sket en del for os i denne weekend, men så har man jo heller ikke kedet sig.. Smil.

onsdag, november 08, 2006

Amnesti

En lille opfordring. Hvis du er enig i holdningen fra nedenstående hjemmeside, vil jeg gerne opfordre dig til at skrive under.
Det handler om amnesti til de 800 flygtninge der er blevet flyttet fra flygtningelejr til flygtningelejr i mere end 3 år og som ikke kan sendes tilbage til deres hjemland.
Andersdrengen her har selv skrevet under.
Overvej det..www.amnesti-nu.dk

mandag, november 06, 2006

Hjem fra lejr

Vi kom hjem fra lejr i går, så jeg har bare nydt at kunne sove længe i dag, for efter sådan en lejr er man godt og grundig træt.
Men det gør nu ikke så meget, når det virkelig har været en sjov lejr.
På lejren tog vi vores Cranium spil med, hvilket gav anledning til mange sjove episoder.. En af de bedste episoder har jeg fået lov at smide ud på nettet.

torsdag, november 02, 2006

Amsterdam tur-retur

Som nævnt i et tidligere indlæg var jeg en tur i Amsterdam i sidste uge.
Denne tur var en del af den opgave, vi er i fuld gang med på studiet. Kravet var, at vi skulle besøge den institutionstype vi beskæftiger os med i opgaven, for at se hvordan man gør tingene udenfor vores lille andedam.
I vores tilfælde arbejder vi med vuggestuen og fik et besøg i hus dernede i en vuggestue lignende institution. Generalt var vi meget imponeret. Lige indtil vi kom til den yngste børnegruppe.... Hernede kommer børn i institution allerede når de er 6 uger gammel. Nej jeg skrev ikke forkert. Det er uger og ikke måneder......
Vi var rystede, men pædagogen forklarede at det skyldtes barsel lovgivningen dernede, så i deres øjne var det bare sårn man var....

Ellers turistede vi den rundt dernede i dejligt lunt efterårsvejr. Fik set en masse husbåde, Anne Franks Hus, shoppingsgaden og en hel masse grønne slikkepinde som man nok ville få lidt problemer med at få over grænseovergangen....
På mange måder mindede Amsterdam midtby meget om Christania. Og ikke kun på grund af de grønne slikkepinde, men hele den afslappede og kreative atmosfære der var.

Menighedslejren

I sommers da vi var på menighedlejr var der nogle af de unge der lavede deres egen delvist improviserede lovsang til underholdningen. Den denne sang blev den ædle drik Kaffe hyldet.
Forleden fik jeg så lov til at ligge deres sang ud på nettet, så her er den.

onsdag, november 01, 2006

Nu vil vi glemme rent

Nej det er desværre ikke til at glemme, at det er ved at være vinter. Siden i morges har det småsneet hele tiden og selv om den smelter med det samme igen, så det lidt for koldt efter min mening..
Dette vejr har desuden den bivirkning, at Helle begynder at komme i julestemning, hvilket jeg nok holder på er lidt for tidligt.. Men så længe at jeg kan slippe for alt for mange julesange, så overlever jeg nok.. ;-)

Helle har i sidste uge været på studietur i Amsterdam, hvilket vist har været en alletiders oplevelse, men det skal hun selv få lov til at fortælle om..
I søndags havde vi en meget anderledes gudstjeneste i vores kirke, med bl.a. Catwalk, musikvideo, interview.. Det var alt sammen noget som primært de unge stod for og det blev virkelig en fed oplevelse.. En af de unge optog en del af det på video, så jeg satser på at kunne ligge lidt af det ud på et tidspunkt.